Taste Funen er udviklet og administreres af Kulinarisk Sydfyn. Kulinarisk Sydfyn er oprindeligt et fødevaremarked, faktisk Nordens største, som hvert år afholdes den sidste weekend i juni i Svendborg Midtby. Ud over fødevaremarked er vi en organisation som samler, udvikler, afvikler og markedsfører destinationens kulinariske producenter og oplevelser. Heraf har vi åbnet Danmarks første kulinarisk turistkontor og udviklet app’en Taste Funen.
App’en Taste Funen er et skattekort af smagsopleveler. Med denne er det vores ønske at formidle, styrke og brande alle de fantastiske, autentiske, smagfulde og enestående oplevelser du kan få hos føde- og drikkevare producenter på Syd- og Midtfyn, Langeland, Ærø og Øerne om Sydfyn. For dem er der nemlig rigtig mange af her i Danmarks baghave.
Brug app’en som en vejviser samt vores kalender med mere end 100 unikke events og kulinariske oplevelser.
Velkommen til vores skønne destination og rigtig god fornøjelse.